Andre stykker

Som I måske har lagt mærke til, har Peder Pedersen skrevet de fleste af de stykker, som vi udlejer. Det kan være, at I allerede har spillet et stykke af samme forfatter. Dansk Teaterforlag har i flere år udlejet følgende fire af Peder Pedersens stykker, – og gør det stadig!

“Det rene gylle” (på top 20 over de mest spillede stykker!)
“Der er noget skidt, fru With”
“Kvindebesvær med advokatsalær”
“Fru Jensen går igen”

For snart 25 år siden skrev Peder sin første dilettantkomedie, “Det rene gylle”. Det blev en enorm succes. Stykket er spillet over det ganske land – og det spilles fortsat.

De flyvende Køer er en Ung teatergruppe, hvor blandt andre forfatteren, Tenna Mose Rhiger, deltager. Dette er et helt nyt projekt, som Tenna har kastet sig ud i sammen med 3 andre unge.
“Vi er unge, som spiller for børn. Vi gør det, som er blevet gjort tusindvis af gange før, på en helt ny måde. Vi har ikke eksisteret så længe, faktisk er vi helt nye. Derfor har vi også nye tilgangsvinkler til børne- og ungdomsteater. “De flyvende Køer” kommer i hele landet med forestillinger.”